Ugeplan for perioden uge 20 - 33




Mandag:
Klokken 17.15 – ca. 18.30
Åbenvandssvømningen i Køge Bugt Strandpark med udgangspunkt fra livreddertårnet på Brøndby Strand. Se Kraks kort 166 F6. Fra P-pladsen ved Brøndby Strand følges Gyvelstien ud på stranden. Her kan der klædes om. Det en god ide at være der kl. 17.15 eller lige lidt før, så man er omklædt til våddragt 5 minutter før selve svømningen begynder – OG DEN BEGYNDER KL. 17.30.
PS. Første gang er mandag den 31. maj.

Tirsdag:
Klokken 17.45 – ca. 18.50
Løbetræning med udgangspunkt fra Klubhuset, Bygaden 109, 2605 Brøndby. Se Kraks kort 156 E6 Fælles opvarmning ca. 2500 meter, hvorefter der løbes 1200 eller 3000 meter intervaller jf. programmet i højt moderat tempo i nærområde. Fælles afjogning tilbage til klubhuset

Onsdag:
Klokken 17.30 – ca. 19.30
Cykelintervaltræning fra rundkørslen Rødovre Parkvej og Korsdalsvej (Kraks kort 146 H4)
Der køres på cykelstier på hver side af Frederiksborgvej ude ved Værløse og Farum – i let tempo frem og tilbage, men ude i området primært i moderat til højt tempo.

Torsdag:
Klokken 17:00 – 19.00
Individuel svømmetræning i Vestbadet, Nykær 26, 2605 Brøndby (Kraks kort 146 J6).
Flere af klubbens medlemmer mødes i Vestbadets almindelige åbningstid og svømmer egne programmer på de to åbne ”motionistsvømmebaner”.

Fredag
Klokken 17.15 – ca. 18.30
Åbenvandssvømningen foregår i Køge Bugt Strandpark med udgangspunkt fra livreddertårnet på Brøndby Strand. Se Kraks kort 166 F6. Fra P-pladsen ved Brøndby Strand følges Gyvelstien ud på stranden. Her kan der klædes om. Det en god ide at være der kl. 17.15 eller lige lidt før, så man er omklædt til våddragt 5 minutter før selve svømningen begynder – OG DEN BEGYNDER KL. 17.30.
PS. Første gang er fredag den 4. juni.

Lørdag:
Klokken 10.00 – 11.30/12.30
Løbetræning fra Herstedhøje i Albertslund ved det nye naturcenter, Se Kraks kort 145 J3. Der løbes distancetræning i let til moderat tempo med udgangspunkt i en 5400 og en 9900 meter rute – distancen for dem der løber længst i perioden er fra ca. 32 km. Fælles opvarmning de første ca. 15-20 minutter – herefter løb i mindre grupper på de forskellige ruter alt efter niveau og temperament.

Søndag:
Klokken 9.00 – ca. 11.00/12.30
Cykeltræning fra Albertslund Stadion, Skallerne 14, 2620 Albertslund (Kraks kort 145 E5)
Distancetræning på rundstrækninger i områderne ude ved Hove, Ganløse, Veksø eller Sengeløse – i let tempo frem og tilbage, men ude i området primært i moderat tempo og i mindre grupper.

Vel mødt til den gode klubtræning – vi ses derude med frisk vind på næsen eller i spinninglokalets/svømmehallens varmende lysstofskær

Træningsudvalget