BTC - Medlems intro

BTC introduktion

Send os din intro til Webudvalget og meget gerne med et billed. Hvis vi skal forsøge at finde billedet evt. fra et stævne, tager det lidt tid.

På denne side har medlemerne mulighed for at lave en præsentation af sig selv.

Find medlemerne alfabetisk:
A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Å

Charlotte Baarsøe


Til toppen
Om mig:
Har altid dyrket sport på konkurrenceniveau, blev i en sen alder inspireret til at dyrke triathlon af min mand, påbegyndte svømmeundervisning – oh my …fandt ud af, at det var ret sjovt at deltage først i de små konkurrencer men senere også i mesterskaber. Så jævnaldrende kvinder - take care out there – konkurrencegenet lever stadig, kun forhindret af jævnligt opståede skader :-)

Mål kort eller langsigtet:
Ingen umiddelbare mål, blot til stadighed at være i en sådan form, at træningen kan følges og at det er muligt at stille op i givne konkurrencer og gøre en nogenlunde anstændig figur – skulle det medføre en medalje eller to, vil det nok ikke gøre noget.

Hvorfor dyrke tri?
Triathlon er en alsidig sport med muligheder for både at træne kort og langt.

Mobil:
40420315



Dorthe Jensen


Til toppen
Om mig:
Jeg er årgang 1962. I mine yngre år dyrkede jeg kampsport men havde så en periode frem til begyndelsen af 30’erne, hvor jeg var på motionsmæssigt lavt blus, mens jeg studerede færdig, fik arbejde og tre drenge. Jeg kom så småt i gang med løb, således at jeg kunne gennemføre årets Eremitageløb og halvmarathon. Senest har jeg haft otte år med dressurridning, da jeg syntes, jeg skulle have mig en hobby efter årene med småbørn – og da jeg forlod ridningen i 2010 skulle der noget nyt til. I første omgang blev det til et fitnesscenter, hvor især løb og spinning var i fokus. Jeg ville gerne i gang med triathlon, men havde den udfordring, at jeg ikke kunne svømme crawl, men en snak med Kenneth Lykke fik mig overbevist om, at det bare var at kaste sig i bassinet, så skulle den dygtige svømmetræner nok få det på plads – og som sagt, så gjort, og jeg meldte mig ind i klubben i december 2010.

Mål kort eller langsigtet:
At lære at svømme crawl – og det har jeg lært ! Jeg har ikke de store planer om deltagelse i stævner – synes primært, at træning er dejligt. Men, hvem ved, det kan da være, at det sniger sig ind efterhånden, med inspiration fra omgivelserne ?

Hvorfor dyrke tri?
Alsidigheden fornemmes godt for kroppen, og jeg kan lide at føle mig i god form . Desuden er der den sociale bonus at møde nogle søde og veloplagte mennesker til træning

Mobil:
20 10 38 39



Gertie Jensen


Til toppen
Om mig:
Har ingen idrætserfaring fra ungdomsårene og begyndte med Eremitageløb som 35-årig. De første tristævner fulgte næste 10 år senere. Jeg har dog taget revanche med mange stævner og mange forskellige distancer sidenhen. Kun Ironman mangler stadig - det kommer måske ;-)

Mål kort eller langsigtet:
Jeg er glad for træningen og holder mig i gang året rundt, så deltagelse i både motions- og DM stævner kan gennemføres. Årets primære fokus er DM-lang (1/2 Ironman) i Juelsminde, men der er altid plads til mere eller mindre spontane alternativer indenfor de tre discipliner.

Hvorfor dyrke tri?
Trisporten giver mulighed for masser af alsidig aktivitet. Alle aldersgrupper og niveauer er repræsenteret og kan få udfordringer – så jeg tager et par sæsoner mere

Mobil:
24 94 22 63



Henrik Madsen


Til toppen
Om mig:
Årgang 1966, gift med Mette & familiefar til 4 børn, 2 piger & 2 drenge, den ældste er nu flyttet hjemmefra og de mindste er nu så store så der bliver mere plads og tid til deres far. Sport har altid været en del af mit liv, men jeg må erkende at det igennem flere år udelukkende har været som aktiv i fitnesscenter, hvilket har været fint ift familien og da jeg samtidigt ikke havde sat mig nogle overordnede mål har det fungeret ok. Udover familie, job og nu triathlon er rødvin en af de ting jeg bruger både tid og penge på og det kombineres iøvrigt fint med familiens interesse for god mad. Hvad angår job har jeg været beskæftiget i flybranchen siden 1989.

Mål kort eller langsigtet:
Mit overordnede focusområde er sundheden ved at dyrke sport og holde mig i en fornuftig fysisk form, med regelmæssig og intensiv træning som redskab, derudover har jeg sat Århus Challenge 2011 som det første sportslige mål og så vil jeg derfra vurdere på eventuelle kommende målsætninger.

Hvorfor dyrke tri?
Jeg har cyklet / spinnet i en del år og derudover startet op med at løbe i 2010 efter mange mislykkede forsøg, den primære nok at jeg ikke havde noget erklæret mål. Jeg følte jeg stod ved en skillevej og skulle vælge imellem at løbe og cykle og derfor blev jeg inspireret af hypen omkring Copenhagen Challenge og da muligheden for at prøve den halve distance i Århus bød sig, tænkte jeg at nu skulle det være. Kombinationen af de 3 discipliner føler jeg mig godt tilpas i og kan godt lide at der er flere dimensioner og at man ikke ensidigt dyrker en af disciplinerne med den indbyggede risiko at køre træt og sur i træningen.



Jacob Duus


Til toppen
Om mig:
D. 5. oktober 2008 kl. 10.00 sprang jeg i Middelhavet for at gennemføre min først sprintdistance, og disse første spænde armtag i havet uden for Barcelona ledte mig videre til Brøndby Triathlon Club, hvor jeg meldte mig ind august 2009. Valget faldt på BTC, da en god ven anbefalede mig at kontakte Kenneth Lykke og med hans motiverrende ord, var beslutningen jo taget. Har i mine yngre år spillet en del fodbold men har ikke i tilstrækkelig grad formået at holde mig på dydens smalle sti - nok nærmere bevæget mig på lasternes brede landevej - hvad den gastronomiske del af min færden angår, så der var konkrete ting at tage fat på.

Mål kort eller langsigtet:
1: Rette op på mit højde/vægt forhold - der er vist kun vægten at fokusere på :-)

2: Nå et fysisk niveau, så en 10 km. tid max er 45 min.

Gennemføre DM 2010, OL distance

Copenhagen Maraton

Hvorfor dyrke tri?
Er primo december 2009 kommet rimeligt i gang med træningen, og det smager da absolut af mere - på sigt vil jeg bruge tri-træningen til at bibeholde en høj fysisk form og forhåbentlig fører det også til 1/2 Ironman og måske en hel Ironman.



Jens Gelbek


Til toppen
Om mig:
Jeg har vel altid dyrket en eller anden form for motion oprindelig fodbold. I forbindelse med min 30 års fødselsdag, endte jeg på bar med drengene, og ud på de sene timer blev jeg enig med en af de andre om at vi da skulle køre Sjælland Rundt næste år. Så var der jo ikke nogen vej udenom, der skulle cykles nogen kilometer. Vi fuldførte i fin stil i den tid vi havde planlagt, på trods af at de føste 8 timer var i styrtregn. Jeg havde nu fået smag for at cykle. Jeg har været på Lanzarote i Ironman-ugen en del år nu, så det var det jo bare et spørgsmål om tid før det var min tur, så i 2008 løb jeg et par marathon, for at se om jeg brød mig om at løbe, det gjorde jeg.I 2009 tog jeg det store skridt og melde mig ind i en klub, det blev BTC da jeg kendte en del af medlemmerne i forvejen, og det virkede som en hyggelig klub.

Mål kort eller langsigtet:
At lave Lanzarote Ironman 2010 i en tid, jeg kan være stolt af, hvad det er må tiden vise.

Hvorfor dyrke tri?
Nu har jeg jo set Kenneth lave Ironman Lanzarote 3 gange, og der er vel grænser for hvor mange gange man kan se på uden at lige skulle prøve selv.





Jens Roland


Til toppen
Om mig:
Jeg har dyrket triathlon siden 1989 og har haft mange gode og positive oplevelser ud af sporten. Endvidere har jeg været engageret i såvel klubarbejdet i BTC som i forbundsarbejde i forskellige perioder siden jeg begyndte på triathlon.

Mål kort eller langsigtet:
Mit eget mål med triathlon er i dag gennem triathlon som en sund og alsidig sportdgren at bevare en nogenlunde acceptabel fysisk form

Hvorfor dyrke tri?
Holde de værste aldersbetingede skavanker fra døren og sikre, at fedtprocenten ikke sniger sig for højt op.





Jørgen Jørgensen


Til toppen
Om mig:
Jeg er født i 1970 og har altid dyrket en eller anden form for motion, det startede som for så mange andre drenge med at jeg spillede fodbold, men da jeg efter flere operationen i venstre knæ og årligt tilbagevendende problemer valgte at stoppe i 1999, købte jeg en racercykel for jeg kan ikke bare sidde derhjemme!! Så jeg cyklede i nogle år, bare for mig selv og til og fra arbejde, men da jeg efter nogle år fik lyst til mere gennemførte jeg Guld distancen i Hillerød…. Efter et år med husbyggeri fik jeg den tossede idé at jeg ville gennemføre ”The Ironman” på Hawaii!! Så jeg begyndte i 2003 i BTC… Jeg kunne som så mange andre nybegyndere ikke svømme mere end 25m crawl uden at jeg skulle have en pause… cykling gik meget nemmere da jeg ligesom have noget med i rygsækken, men jeg hadede at løbe... men det tror jeg de fleste fodboldspillere gør!! Det er i årenes løb blevet til ni IM med en PR. på 9:36:13 i Florida i 2007 og indtil videre er de to på Hawaii!!! Det er der hvor det hele startede i 1978 for Ironman distancen. I dag vil jeg mene at styrkeforholdene for mit vedkomne er ændret lidt, vil mene at løb er min stærkeste disciplin efterfulgt af cyklingen med svømningen lige efter!! Jeg vil mene at jeg har gjort meget for at få løftet de enkelte disciplinen sådan lidt af gangen så jeg er næsten lige stærk på alle discipliner. Men nu er jeg ved at være moden til at drosle lidt ned, så målet om en IM på alle kontinenter kan godt strække sig over mange år. 2010 bliver et år med noget mindre træning men jeg mangler nu kun tre kontinenter..... Da jeg fik et mere i 2009. 2009 blev ret begivenhedsrigt da jeg og min kæreste blev gift på Hawaii og vi har fået en lille ny triatlet i 2010. IM Nr. ti er lige om hjørnet, det skulle have været Challenge i CPH i 2010, men jeg styrtede dagen inden, så jeg stillede ikke op. Men næste IM i 2011 bliver i Lake Placid, sammen med Steen P. Hvor jeg de sidste 3md giver den en ordentlig skalle, for at komme i form til kval. På Hawaii

Mål kort eller langsigtet:
Jeg har et langsigtet mål om at gennemføre en IM på alle kontinenter, har pt. gennemført i Syd- og Nordamerika og Europa og det kortsigtede mål er at gennemføre Hawaii IM på under 10 timer.

Hvorfor dyrke tri?
Jeg dyrker Triathlon fordi at jeg på et tidspunkt fik en tosset idé om at jeg ville gennemføre en IM på Hawaii! Ooooooog I’ve been there :o)



Kasper Rasmussen


Til toppen
Om mig:
23 år til dagligt arbejder jeg i sportmaster.
Er oprindelig fra Bornholm men flyttede der fra og tog på Holstebro Sports college hvor min sport var håndbold.
Efter 16 år med håndbold er de sko sat på hylden og er nu blevet fuldstændig bidt af triathlon.

Mål kort eller langsigtet:
Er meget ny i denne sport men første mål jeg har er challenge Copenhagen efter den vil jeg specielser mig på halv distancen.

Hvorfor dyrke tri?
den udfordring man giver kroppen ved at kombinere disse 3 sportsgrene er en fascination og efter at ha trænet siden oktober er det blevet en livsstil og kunne ikke finde på at dyrke en anden sport.






Kenneth Clausen


Til toppen
Om mig:
Jeg er fra herrens år 1983. Til forskel fra mange af de andre fra klubben, så kom jeg, pga. et dårligt knæ, først sent i livet i gang med at dyrke anden sport end styrketræning, Så jeg begyndte først og løbe i en alder af 20 år da jeg skulle ind og være soldat. Inden jeg begyndte i klubben, var højdepunkterne mine 10 km træningsturer og de 3 halvmarathon jeg havde løbet. Men der er sket meget siden, og der bliver ved med, og det er takket være klubben og de mennesker og trænerne i den. De er med til og motiverer en til hele tiden at sætte nye højder og standarder. Så hvad enten man vil dyrke tri for hyggen og motionens skyld, de hurtige og gode tider, eller man lave Jernmænd, så klubben her det helt rigtige valg.

Mål kort eller langsigtet:
Jeg går efter hele tiden forbedrer mine tider og min fysik år til år. Målet 2012 er en sub 10 Ironman, men det jeg ser mest frem til er en dobbelt Ironman på Lanzarote til februar 2013, sammen med flere af tritosser fra klubben.

Hvorfor dyrke tri?
Jeg meldte mig ind i klubben i 2010, fordi jeg ville lave Challenge Copenhagen samme år. Det var oprindeligt meningen jeg bare skulle lave den ene, og så ellers melde mig ud igen, og så sige at det var det. Men jeg faldt hurtigt for sporten, og de mange udfordringer den byder på. Og som tidliger soldat, så gir trisporten mig alle de udfordringer og ekstremer jeg har brug for. Så nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke og dyrke triathlon!







Kim Marconi


Til toppen
Om mig:
Jeg startede med at bokse som 7-8 årig og har siden udfordret mig selv på de mest tåbelige måder: Marathonsjipning (mere end 7 timer), ekstremløb (100 km)langdistancerulleskøjeløb (3600 km) og en lang række andre vanvittige påhit. Blev indhentet af "livet med mange børn og flere skilsmisser" og er først sent kommet igang med at udfordre mig selv fysisk igen. Tiden som landsholdsbokser og konditionsstærk ung mand ligger pludselig mange år tilbage, så der er stadig lang vej til "bare nogenlunde", men skal nok nå frem. Træner med debutanterne fra Balance Club og nyder indtil videre hvert eneste træningspas.

Mål kort eller langsigtet:
Som 52 årig vil jeg gennemføre Copenhagen Challenge til sommer...bare for at prøve det og vise mig selv at "den gamle kan endnu". Hvad der sker derefter må tiden vise, men den tilkæmpede form skal i hvert fald ikke bare sjuskes væk bagefter.

Hvorfor dyrke tri?
Det blev Tri bare fordi! Et opslag i BC som faldt sammen med en sygdomsdiagnose, der krævede en trodsreaktion...og 1-2-3 så var jeg hooked.



Klavs Theilsborg


Til toppen
Om mig:
Startede som alle raske drenge med at spille fodbold, men havde en stor drøm om at gennmføre en Ironman, derfor droppede jeg fodbolden og meldte mig ind i BTC, det var den bedste beslutning i mit liv.

Mål kort eller langsigtet:
Efter en god 2011 sæson, hvor jeg gennemførte 2 hele jernmænd, 1 1/2 jernmand, kørt vättern rundt, samt kørt LaMamotte, vil jeg bruge resten af året på at finde ud af hvad 2012 skal bruges til, satser på at komme til Florida Ironman, men ved det først til november om jeg gør, men en ting er sikker, jeg vil løbe meget mere end jeg har gjort de seneste år, hvad det så bliver ved jeg ikke.

Hvorfor dyrke tri?
Triathlon er den bedste af alle de sportsgrene jeg har dyrket, den kræver tid, men det er det hele værd.



Kent Magelund


Til toppen
Om mig:
59 år Idrætskonsulent og lærer på UCN 10.kl. skolen i Brøndby, formand fra 1/1 – 2010 for Idræts - og Fritidsudvalget i Brøndby Kommune og bosiddende sammesteds. Medstifter af Dansk Triathlon Forbund 4/8 1984 og Brøndby Triathlon Club 9/11 1989. Dyrket triathlon siden 30/6 – 1983. Gennemført 11 Ironman og 31 marathon i perioden 1981 - 2010

Mål kort eller langsigtet:
Jeg løber Barcelona Marathon den 6/3 og vil gerne gennemføre min 12. Ironman i Roth den 10/7 – 2011, deltager højst sandsynlig i DM tri – sprint, DM OL-distance samt Challenge Copenhagen, da jeg i år kan konkurrere i old-boys klassen 60 – 64 år. Jeg har været super heldig pr. 1/1 - 2011 at blive udvalgt blandt 25 danskere, der via Marathon Travel skal gennemføre de 5 majors: Berlin, Boston, New York, Chicago og endelig London i perioden september 2011 – til april 2014 – så jeg napper også lige Berlin som sidste aktivitet i år!

Hvorfor dyrke tri?
Jeg synes triathlon er en super idrætsgren, og den kan dyrkes på alle niveauer og i alle aldre. Fordelen ved idrætten er, at du næsten altid kan træne en af grenene, selvom du skulle være en smule i overtræning/skadet. En dejlig livsstilssport!

Mobil:
20134861, email: magelund@os.dk



Lissi Olsen


Til toppen
Om mig:
Efter flere års pause fra alt sport begyndte jeg for et par år siden at løbe på motionistniveau og har deltaget i BTC kvindetri et par gange. Jeg synes det er en skøn fornemmelse at gennemføre en kvindetri og kan godt lide de tre discipliner.

Mål kort eller langsigtet:
Min første plan er at blive bedre til at løbe, derefter håber jeg at få tid til at være mere aktiv og deltage i både svømme og cykel trænningen.

Hvorfor dyrke tri?
Det er dejligt med sport hvor man selv kan sætte sine mål og samtidig træne med andre på alle niveauer.



Louise Rohr


Til toppen
Om mig:
Jeg har altid elsket at dyrke sport, men har desværre været inaktiv i lange perioder pga. af knæskade. Jeg havde derfor heller ikke regnet med, at jeg skulle komme til at dyrke tri, men min veninde havde meldt os til kvindetrien - og jeg var soglt! jeg måtte have mere! Det kan dog være lidt presset ind i mellem, da min mand også træner og vores to drenge også har deres at gå til. Men vi gør alt for at få det hele til at gå op, så vil alle kan træne. Jeg har også taget træner uddannelsen i DtriF og er træner i klubben. Jeg synes at det har været rigtig spændene, at få mere viden om hvorfor vi træner som vi gør. når det nu er noget vi bruger så meget tid på.

Mål kort eller langsigtet:
Mit mål er at komme tilbage i konkurrence form og dyrke tri i mange år.

Hvorfor dyrke tri?
Synes bare at det er skønt:-)



Mads Roikjer


Til toppen
Om mig:
Jeg er 45 år gammel og har altid dyrket motion – tidligere håndbold på divisonsniveau. De sidste 10 år har jeg løbet og cyklet med stigende intensitet - har cyklet Sjælland og Vättern rundt. Herudover har jeg løbet 5 maratonløb. Jeg har en travl hverdag, og min motion er en væsentlig afstresningsfaktor.

Mål kort eller langsigtet:
Har tilmeldt mig Copenhagen Challenge 2011 og mit mål er at komme under 12 timer.

Hvorfor dyrke tri?
Fordi jeg synes det er spændende at kombinere de 3 dicipliner.





Mikio Karmann


Til toppen
Om mig:
Jeg er dansk/japansk født, 40 årig som er stærk på selvmotivation, er en glad, udadvendt og nysgerrig person. For omkring fem år siden begyndte jeg at få interesse for skots whisky. Jeg er gift med min smukke hustru Pernille og vi har sammen to dejlige børn Cecilie og Mikkel.

Mål kort eller langsigtet:
Mit mål for 2012 er at blive en bedre løber. Dette skal ske ved at, disponere maraton distancen bedre, samt ved at lære midtfods løb. Dette skal være lært inden den næste lange triathlon distance, som er planlagt til at blive gennemført i Barcelona, oktober 2012
På den helt lange bane, har jeg en drøm om at kvalificere mig til Hawaii

Hvorfor dyrke tri?
Efter at have gennemført Sjælland Rundt, sammen med min barndoms ven Torben(RIP) sommeren 2008, følte jeg mig ikke presset nok da jeg kom i mål. Jeg følte at jeg kunne yde meget mere end 300 km på en cykeltur. Hvad er så mere naturligt end at dyrke tri?




Nick Papageorge


Til toppen
Om mig:
Ny dansker! Født & opvokset i kenya af græske forældre. Har boet mine teenage år i grækenland, læst & arbejdet i england før jeg mødte Susan en dansk pige & flyttede til danmark – Glostrup! Vi har 2 børn Piet & Kian. Jeg har altid dyrket meget sport. Min favorit holdsport var Rugby, ellers har jeg spillet cricket & fodbold, men har været mest til de individuale sport. Jeg løb mit første marathon i Athen i 1981 før jeg startede med Tri – i 1989. Har siden lavet mange forskellige tri distancer & Nice Ironman i 2006 – det tog livet af mig, næsten! :)

Mål kort eller langsigtet:
At dyrke sport & nyde livet At nyde livet & dyrke sport

Hvorfor dyrke tri?
At hjælpe med at nyde livet!




Palle Sundal


Til toppen
Om mig:
Jeg er født i 1959,er gift og har 2 børn. Bor i Strøby Egede ved Køge. I mine yngre dage dyrkede jeg cykelløb på højt niveau, men stoppede da der pludselig var andre ting der fandt min interesse. Efter ca. 25 år uden sport, startede jeg med at løbe i Greve Trim, og fandt hurtigt ud af at det gik meget godt. Jeg løb en del maraton, 1/2 maraton og 10 km løb. Men jeg kunne ikke træne den mængde jeg ville p.g.a svage akillessener. Efter at have talt med nogle fra Brøndby tri, der kom til træningen i Greve Trim, besluttede jeg mig til at forsøge med Tri, på trods af at jeg ikke kunne crawle 5 meter.

Mål kort eller langsigtet:
Tri er en fantastisk sport der kan dyrkes på alle niveauer, og uanset niveau er der masser af udfordringer man kan kaste sig over. For mig passer det fint at kunne tilpasse og veksle træningen efter kroppens signaler, og så er det fedt at bruge sig selv helt op.

Hvorfor dyrke tri?
På den meget korte bane er målet at forbedre tiden fra sidst års CPH Challenge, så jeg kan sige 10 timer og noget. Næste år vil jeg prøve mig i flere kortere konkurrencer.

Mobil




Pernille Maeda-Karmann


Til toppen
Om mig:
Jeg er 41 år, gift med Mikio og har 2 børn. Har et positivt sind, nyder at være sammen med andre mennesker og til tider super stædig (siger min mand).

Mål kort eller langsigtet:
Har for alt for mange år siden gennemført et marathon, på foranledning af et væddemål (som jeg vandt). Har siden da spillet meget tennis og badminton, men da der kom flere medlemmer i familien forsvandt tiden til det. Nu er børnene så store at tiden begynder at komme igen til andre ting og mit langsigtet mål er derfor at jeg godt kunne tænke mig at løbe et marathon igen (inden for 2 år). På kort sigt vil jeg gerne løbe Berlin ½ marathon igen da det er et super stævne. Kunne også godt tænke mig at "lære" at svømme bedre crawl end sommercrawlen som bliver udført i Italien hver sommer. Cyklingen ligger lagt væk i min målsætning, men hvem ved.....

Hvorfor dyrke tri?
Da det kan dyrkes på alle niveauer samt at du også kan træne for dig selv hvis tiden er knap.





Peter Rasmussen


Til toppen
Om mig:
Udadvendt sporty person der altid har dyrket sport startende med fodbold, tennis og svømning, samt lidt windsurfing og skiløb. Begyndte så at løbe og cykle med min far og prøvede mini triathlon på La santa sport som 15 årig, og har dyrket triathlon lige siden nogle sæsoner mere serøst end andre. Jeg er familie far og har 2 dejlige piger.

Mål kort eller langsigtet:
Kortsigtede mål er at blive en bedre løber så jeg uden problemer kan løbe 40 min på 10 km i tri eller 3:30 marathon i tri.
Langsigtede mål er en gang at kvalificere mig til Hawaii Ironman, samt løbe maraton under 3 timer. Måske en dag at få lov til at dyrke tri med mine piger.

Hvorfor dyrke tri?
Jeg dyrker tri fordi det er en fed og alsidig motion, der gør jeg holder mig i en rimelig god fysisk form.

Mobil
40923781



Rune Bohn Jensen


Til toppen
Om mig:
Jeg er 37 og arbejder som managementkonsulent. Er gift og har 3 dejlige børn. Spillede fodbold til jeg var 19 år, men holdt derefter en pause fra sportens verden. De fantastiske gevinster ved intens træning gik op for mig i 2008, da jeg begyndte at løbetræne med den lokale løbeklub. Gennemførte 2 marathon i 2009, bl.a. Copenhagen Marathon i 3:19. For at aflaste kroppen supplerede jeg løbetræningen med mountain biking og har kørt en hel del løb på de sjællandske spor, bl.a. SlushCup, 103 km MTB Marathon i Hillerød og 24 timers løbet Nordic24 på et 4-mandshold samt MTB Duathlon. Blev 3'er på det første mini-tri-stævne, Offroadtri ved Buresø, og blev bidt af sporten - så nu er der investeret i tri-cykel, våddragt etc.

Mål kort eller langsigtet:
Det kortsigtede mål er DM Sprint og Challenge Aarhus (1/2 ironman), vil gennemføre en fuld ironman i en god tid indenfor et par år. Løbet skal dog langsomt bygges op pga. en knæskade, der kan drille. Vil fokusere på at blive en bedre svømmer og deltage i diverse åbenvandsstævner, fx. VikingeSvøm og Amager Open Water 5 km.

Hvorfor dyrke tri?
Jeg kan lide løbende at sætte nye mål og bryde nogle grænser. Jeg elsker træningen, og nyder processen frem mod et bestemt mål mindst ligeså meget som selve konkurrencen. Kombinationen af 3 dicipliner giver perfekte rammer for at variere træningen og tilpasse den i en travl hverdag. BTC ser ud til at have et super træningsmiljø, hvilket kun vil være ekstra motivation. Pain is Temporary, Quitting Lasts Forever...!





Tasja Stenum


Til toppen
Om mig:
Bornholmer der har fundet rødder i København. Uddannet fysioterapeut og er snart færdig med en diplomuddannelse i ernæring og sundhed. Arbejder pt. Som vikar flere steder, da jeg er i gang med at finde ud af hvilke veje jeg gerne vil gå karrieremæssigt. Jeg har dyrket sport siden barns ben og har prøvet mange forskellige sportsgrene, men mest gjort mig i boldspilverdenen. Gymnastik og dans er sportsgrene hvor jeg ikke har udfoldet mine evner endnu og kommer nok heller ikke til det. Rytme og koordination er ikke min stærke side – ej heller tålmodighed!! Har dyrket sport både for motion men også konkurrenceniveau og har altid kæmpet til det yderste for at opnå resultater. Jeg elsker at udfordre mig selv og tager altid imod en udfordring fra andre. Begyndte at dyrke triathlon i januar 2010 efter et par år med løb i Hvidovre Atletikklub. 2010 bød på mange udfordringer på både løb og triathlon og opnåede mange personlige mål og resultater. Desværre afsluttede jeg mit gode år 2010 af med en skade, som har drillet længe, men er stille og roligt på vej tilbage. Er jeg ikke i træningstøjet har jeg gang i mange forskellige ting – Er ikke kendt for at sidde stille. Min gode hobby er at gå i køkkenet og udfolde mig kreativt, og elsker at lave mad til venner, familie og til arrangementer.

Mål kort eller langsigtet:
Første mål er stille og roligt at komme tilbage i fuld træning efter meget lang pause pga skade. Stiller nok op i både sprint, OL distancen og Challenge Århus, men mit fokusområde er Challenge Copenhagen, hvor det er første gang jeg kaster mig ud i den hele ironmandistance.

Hvorfor dyrke tri?
Jeg syntes det er fedt at dyrke flere sports grene og tri kræver vilje og udholdenhed. Det er udfordrende på flere plan, hvilket jeg syntes er sjovt og fedt. Samtidig er det at holde mig i form samt sund livsstil en stor del af mig og min livsstil.





Thomas Møller


Til toppen
Om mig:
Jeg er født 1970 og har siden 7 års alderen dyrket sport. Jeg har spillet fodbold, badminton og tennis og i sommeren 1989 arrangerede Kent Magelund en mini-triathlon for medlemmer af Brøndby Tennis Klub. Efterfølgende var jeg med til den stiftende Generalforsamling i BTC og har siden været medlem. I 1990érne var jeg medlem af bestyrelsen, hvoraf en del år som formand for BTC. Har igennem 21 år lavet mange korte og længere triathlons (Ironman i 1997), motionsløb (9 marathon), motionscykelløb (La Marmotte 2005), Langrendsløb (Vasaloppet) og Adventure Races. Privat er jeg gift med Karin (også BTC´er) og vi har 2 drenge og en pige.

Mål kort eller langsigtet:
I april skal jeg lave et 12 timers Adventure Race på Amager (A-Race) sammen med BTC-kolleger. Maj 2011 skal jeg løbe Copenhagen Marathon.
På længere sigt har jeg planer om at køre Engadin Radmarathon i Schweiz (juli 2013), Ötztaler Radmarathon i Østrig (august 2013), Öppet Spår i Sverige (februar 2014) og Ironman Lanzarote (maj 2014).

Hvorfor dyrke tri?
Jeg er medlem af BTC p.g.a. den gode fællestræning og det sociale fællesskab





Tom Knøfler


Til toppen
Om mig:
Jeg er født i 1960 og har altid været idrætsaktiv, startende med konkurrencesvømning og fortsatte med Volleyball, Håndboldt og her til sidst Triathlon. Dyrker først og fremmest triathlon fordi jeg sætter stor pris på motion, udfordringer, bryde egne grænser og fornemmelsen af at være i form. Mit fokus er at deltage og gennemføre de mål jeg sætter mig, så må stilen og sluttiden være det den er !

Mål kort eller langsigtet:
Målet i år er det samme som de sidste par år, nemlig at deltage og gennemføre en Ironman samt løbe Berlin Marathon

Hvorfor dyrke tri?
Startede med at dyrke triathlon ved et tilfælde, men er blevet ”alvorligt bidt af det” og det er nu blevet en livsstil for mig. Når først man har oplevet at bryde alle grænser for hvad man troede var fysisk muligt for en selv, bliver det en livsstil at opretholde og forbedre sin fysiske form.





Torben Carstensen


Til toppen
Om mig:
Jeg er født i 1972, er gift og har 2 børn, og i min ”fritid” er jeg leder inden for HR området med ansvar for uddannelse og kompetenceudvikling i en større privat virksomhed. Jeg går vist under kategorien sportsidiot, med et til tider lidt for dominerende konkurrencegen. Det har ført mig omkring en masse forskellig idræt, hvor fodbolden, som for de fleste drenge opvokset på landet i Sønderjylland, har taget den største del af tiden. Før jeg i oktober 2009 meldte mig ind i Brøndby Triathlon Club, havde jeg aldrig dyrket tri før. Jeg havde aldrig ejet en racercykel og stod lodret i vandet efter 50 m. crawl. Drømmen om en dag at kunne kalde sig jernmand har imidlertid i mange år boet i mig i det skjulte. Da nyheden om Challenge i København i 2010, nåede mine ører blev drømmen pludselig konkret, og efter et par måneder med overvejelser og forhandlinger med familie og job blev beslutningen taget. Jeg er bosat i Brøndby Strand, og meldte mig af primære logistiske årsager ind i klubben. Men efter nu at have lært klubben at kende kunne jeg ikke forestille mig nogen bedre kombination af socialt fokus, imødekommende og hjælpsomme medlemmer og træning på et højt niveau.

Mål kort eller langsigtet:
I 2011 primært at løbe et maraton på under 3 timer og meget gerne til maj i København. Sekundært to ½ irondistancer, samt en masse forskellige motionsløb På lang sigt vokser drømmen om at gennemføre en Ironman, der hvor det hele engang startede på Hawaii

Hvorfor dyrke tri?
Godt spørgsmål!!! For 6 år siden gad jeg ikke løbe 2 m. uden en bold. Jeg har aldrig forstået, hvad der fik folk til at tilbringe timer på en smertefuld saddel i et land, hvor det er efterår 9 måneder om året, og endnu mindre hvori det underholdende bestod, at ligge og kigge ned i en sort streg i noget klorholdigt vand sammen med en masse andre mennesker, som hele tiden svømmede ind i én… Tror forklaring ligger i, at jeg af natur er drevet af en trang til at opleve og flytte grænser. Rejsen for mig, startede nok med at holdtræning og faste træningstider blev besværliggjort af karrierestart og familieforøgelser. Løbetræningen var derfor svært at komme uden om, og for at få skabt motivation og behov for jævnlig træning, blev et par maraton om året, det der drev værket. På forunderlig vis er jeg blevet ret glad for at løbe, og hvorfor så ikke se om det samme kunne gå hen og ske for cyklingen og svømningen. Indtil videre er jeg blevet positivt overrasket, og føler mig meget overbevist om at tri er kommet for at blive i mit liv. Vigtigst er dog, at den megen alsidige træning, giver en fantastisk følelse af at være i god form samt fysisk og psykisk velvære.