Svømmebane
Onsdag den 26. juni 2009 på sommerens hidtil flotteste aften gik Jens, Rubberduck og Jan A. igang med at sætte nye bøjer ud til vores svømmebane ved Brøndby Strand.
Vores ellers så flotte nyopsatte svømmebane ved Brøndby Strand var jo desværre ødelagt. Der havde være mange teorier om hvem der mon kunne være gerningsmændene....eller gerningskvinderne for dette hærværk. Det var derfor spændende at få undersøgt de ødelagte bøjer for hvad der var sket. Vi fandt tre af bøjerne på bunden, stadig fortjøret til stenene. Der var store flænger i dem og på en af dem var hele bunden revet ud. De sidste to fandt vi slet ikke. Ikke engang tovet de havde været bundet fast med....meget mærkeligt. Mit bedste bud på årsagen til at ALLE bøjerne var væk eller ødelagte er det voldsomme storm og tordenvejr der var kort efter at banen blev sat op. Så hvis jeg på noget tidspunkt i tankerne har beskyldt unge, bøller, kajakroere, badegæster eller andre ikke-triatleter for hærværk, har de hermed min undskyldning.
Jens havde klargjort bøjerne hjemmefra. De ligner nu lange "fiskenetbøjer" med gult flag og refleks. Det tager faktisk 1 1/2 time at samle hver bøje. 5 bøjer giver sammenlagt 7 1/2 time. ......Det er næsten længere tid end Jens har brugt på sin egen løbetræning dette forår. Det kalder jeg for klubånd. Stort tak for det.
De første to bøjer var lette at finde. De lå på bunden. Vi skulle blot dykke ned og skære dem fri og binde de nye bøjer fast. Det hårde var at få slæbt de ødelagte bøjer ind til land. De hang efter os som et trawl. Enten har jeg for korte ben eller også var det meget højvande. Det tog en evighed at få svømmet dem ind hvor vi kunne bunde. Nu ved jeg hvordan det er at være slæbebåd.
Ruberduck kom efter de første to bøjer var sat ud. Han havde været ude at cykeltræne og havde ikke kunne nå at være der til kl. 19. Om det var fordi han havde kørt længere eller langsommere end beregnet ville vi ikke spørge ham om. Vi var bare glad for at han kom.
De to næste bøjer satte vi op på rutinen, men den sidste var bare væk. Vi svømmede rundt i lang tid på kryds og tværs for at finde de fundablokke som blev brugt til forankring. Solen var tæt på at gå ned og sigtbarheden i vandet svandt gradvist...........Det nåede ikke at blive uhyggeligt. Rubberduck fandt fundablokkene og et kvarter efter var alle på vej ind på land.
For både Jens og Jan var det sidste kvarter alligevel en personlig kamp. Det er længe for mænd omkring de 45 år at ligge små tre timer i koldt vand uden at kunne lade vandet. Så næppe var vi inde på stranden og havde krænget våddragten af før der i kor blev sagt...... aahhhhhhh.
Jeg havde taget grill, datter og pølser med hjemmefra. Min datter og hendes venninde havde tændt op i grillen og stegt et bjerg af lækre pølser til os. Jens mente at det svarede til en hel uges forbrug af protein hjemme hos ham. Men trods det blev hver eneste pølse spist. Til dessert var der grillede skumfiduser, men her takkede Rubberduck og Jens af.
Jeg nød den sidste halve skumringstime med pigerne og fandt ud af at skumfiduser og cola ikke går godt i spænd. Prøv selv en dag ved lejlighed.
Næste morgen vågnede jeg med udtørrede hænder og fødder og følte at jeg var blevet ramt af en færge. Der var åbenbart blevet brugt flere kræfter end jeg havde regnet med.
Men hva´ gør det, det var en fantastisk aften ved Brøndby Strand.
Hilsen
Jan A.
Husk at se billederne
Vores ellers så flotte nyopsatte svømmebane ved Brøndby Strand var jo desværre ødelagt. Der havde være mange teorier om hvem der mon kunne være gerningsmændene....eller gerningskvinderne for dette hærværk. Det var derfor spændende at få undersøgt de ødelagte bøjer for hvad der var sket. Vi fandt tre af bøjerne på bunden, stadig fortjøret til stenene. Der var store flænger i dem og på en af dem var hele bunden revet ud. De sidste to fandt vi slet ikke. Ikke engang tovet de havde været bundet fast med....meget mærkeligt. Mit bedste bud på årsagen til at ALLE bøjerne var væk eller ødelagte er det voldsomme storm og tordenvejr der var kort efter at banen blev sat op. Så hvis jeg på noget tidspunkt i tankerne har beskyldt unge, bøller, kajakroere, badegæster eller andre ikke-triatleter for hærværk, har de hermed min undskyldning.
Jens havde klargjort bøjerne hjemmefra. De ligner nu lange "fiskenetbøjer" med gult flag og refleks. Det tager faktisk 1 1/2 time at samle hver bøje. 5 bøjer giver sammenlagt 7 1/2 time. ......Det er næsten længere tid end Jens har brugt på sin egen løbetræning dette forår. Det kalder jeg for klubånd. Stort tak for det.
De første to bøjer var lette at finde. De lå på bunden. Vi skulle blot dykke ned og skære dem fri og binde de nye bøjer fast. Det hårde var at få slæbt de ødelagte bøjer ind til land. De hang efter os som et trawl. Enten har jeg for korte ben eller også var det meget højvande. Det tog en evighed at få svømmet dem ind hvor vi kunne bunde. Nu ved jeg hvordan det er at være slæbebåd.
Ruberduck kom efter de første to bøjer var sat ud. Han havde været ude at cykeltræne og havde ikke kunne nå at være der til kl. 19. Om det var fordi han havde kørt længere eller langsommere end beregnet ville vi ikke spørge ham om. Vi var bare glad for at han kom.
De to næste bøjer satte vi op på rutinen, men den sidste var bare væk. Vi svømmede rundt i lang tid på kryds og tværs for at finde de fundablokke som blev brugt til forankring. Solen var tæt på at gå ned og sigtbarheden i vandet svandt gradvist...........Det nåede ikke at blive uhyggeligt. Rubberduck fandt fundablokkene og et kvarter efter var alle på vej ind på land.
For både Jens og Jan var det sidste kvarter alligevel en personlig kamp. Det er længe for mænd omkring de 45 år at ligge små tre timer i koldt vand uden at kunne lade vandet. Så næppe var vi inde på stranden og havde krænget våddragten af før der i kor blev sagt...... aahhhhhhh.
Jeg havde taget grill, datter og pølser med hjemmefra. Min datter og hendes venninde havde tændt op i grillen og stegt et bjerg af lækre pølser til os. Jens mente at det svarede til en hel uges forbrug af protein hjemme hos ham. Men trods det blev hver eneste pølse spist. Til dessert var der grillede skumfiduser, men her takkede Rubberduck og Jens af.
Jeg nød den sidste halve skumringstime med pigerne og fandt ud af at skumfiduser og cola ikke går godt i spænd. Prøv selv en dag ved lejlighed.
Næste morgen vågnede jeg med udtørrede hænder og fødder og følte at jeg var blevet ramt af en færge. Der var åbenbart blevet brugt flere kræfter end jeg havde regnet med.
Men hva´ gør det, det var en fantastisk aften ved Brøndby Strand.
Hilsen
Jan A.
Husk at se billederne