New York, New York!


Til lyden af Frank Sinatras verdenskendte melodi sendes vi - 42.000 løbere af sted i verdens største og mest prestigefyldte maratonløb fra Staten Island på Verranzano-Narrows broen. Vi er delt op i 3 grupper af 14.000 løbere, der af logistiske grunde starter med ca. 20 minutters mellemrum, og vi BTCér – Suzanne i 3. gruppe og jeg i 2. gruppe – er nogen af de heldige, som har fået lov til at gennemføre vores henholdsvis 5. og 30. maraton netop her i New York.

Forude venter 42,2 km på en meget hård kuperet rute gennem alle 5 kommuner i New York – Staten Island, Brooklyn, Queens, Bronx og endelig med afslutning i Central Park på Manhatten – og undervejs skal bl.a. 5 lange broer ”bestiges” med kraftige stigninger.

Flere tusinde tilskuere heppede langs ruten – og første gang man efter ca. 28 km løber i på 1th. Avenue – hvor tilskuerne står som sild i en tønde og heppende skriger – ”You can do it” – der føler man gåsehud over hele kroppen – og at man er verdensstjerne, uanset hvor man er placeret i dette enorme løb!

De sidste kuperede kilometer i Central Park op mod målet føles uendelige lange, men selv om benene virkelig på dette tidspunkt smerter og kroppen råber højt på en pause, så bæres man atter frem af det fantastiske og medlevende publikum, som stadig hepper på dig – og den følelse man har i kroppen, når man krydser finishline - er ubeskrivelig – og den følelse er man høj af flere dage efter.

Lidt statistik: 120 live-bands underholder løberne undervejs – der uddeles 65.000 vandflasker – der er 2.400 transportable wcér – og endelig hjælper 6000 frivillige - løberne undervejs!

Jeg havde håbet på en tid under 4 timer – som sædvanligt - i dette mit jubilæumsløb – men havde besluttet at medbringe kamera og tage en masse billeder som gode minder undervejs – og selv om min form var rigtig god og mine træningskilometer nok var nogle af de fleste op til netop dette løb – gik det ikke helt som ventet!

Jeg har super ben, da starten går, og jeg synes allerede, at jeg henter et par tusinde op ad Verranzano-Narrows broen! Lige før toppen af broen tager jeg et par billeder – og derudaf igen. Sådan går det super med billeder og intervaller indtil 25 – 30 km, hvor jeg kan se på tiden, at jeg stadig kan nå under 4 timer – med hårdt arbejde – men så INGEN billeder – og ikke mere intervaltræning - herfra – og der beslutter jeg mig for, at det ikke bliver tiden, men billederne og oplevelsen – der skal være det største i netop dette løb.

Selv om jeg havde haft gode ben langt hen ad vejen, sad de mange stigninger fra broerne – og bakkerne inde i Central Park så godt i benene, at jeg syntes – at de sidste 800 m før målet føltes utrolig LAAAANGE – så jeg var sgu træt men super lykkelig, da jeg krydsede stregen i dette mit jubilæumsløb – og vel nok den længste sæson overhovedet i min karriere mht. træningskilometre - var slut.

4 timer og 16 min. blev min tid – mens Suzanne løb sit bedste løb overhovedet ved at løbe hele vejen – og kun et langt toiletbesøg gjorde, at hun ikke slog sin rekord – men hun kom flot ind på 5 timer og 26 min.

Netop denne uge i New York var noget helt specielt – Halloween optog med parade og tusindvis af udklædte mennesker i gaderne om lørdagen – dagen før løbet – intenst borgmestervalg til selve posten i New York blev afgjort – og endelig blev The Yankees verdensmestre i baseball hvilket vel svarer til at VM i fodbold afholdes i Brasilien, og at netop de bliver verdensmestre – så byen gik helt amok – og alle gader og TV-kanaler var fyldt med sejrsglade new yorkere – så en kæmpe oplevelse for livet for os begge.

Tak til alle Jer BTCér for jeres opmuntrende ord og roser herinde på vores hjemmeside!


Kent Magelund