LANZAROTE IM 2009
Så er endnu en jernmand på den vind omsuste atlanderhavs ø vel overstået.
Det har endnu en gang været en fantastisk oplevelse at gense alle de mange mennesker som jeg kender, fra mine tidligere jernmands race og trænings ophold på øen, vi er " familie"
Der er så mange mennesker jeg gerne vil takke for deres del af min 3.
jernmand på Lanzarote - alle på Club La Santa, Pia på kontoret i Billund, Brian Pamperin, Kenneth Gasque, Morten fra lucys juicebar, murer Peter, Leon & Karina, Jesper Graff, Jens BTC, Jannie, Debbie fra Verde Mare, Rose og Terry, Mark fra Mama Africa, Maria og Steve fra pro bike shop som skal være forældre, jeg glæder mig til at komme tilbage og se lille Steve, og alle de mange atleter fra hele Europa og Danmark som jeg har lært at kende på øen gennem mine race der, og ikke mindst Anette og min børn Rikke & Anders.
Et stort tillykke til Danmarks to age Group vinder, Niels O Silkjær 35-39 og Bent Andersen 45-49,
Jeg var i den heldige sitiuation at komme afsted to uger før raceday. Jeg rejste alene derned den første uge og kunne fokusere 100 % på min sidste træning, og så gjorde det min trænings Forberedslse endnu bedre at Helle & Peter også var på Club La Santa og jeg kunne træne med klubbens sejeste athlet, og nyde Helle dejlige selskab - tunsind tak begge to.
Efter en uge kom Anette og alle de Danske deltager til den måske koldeste uge i maj nogensinde. Over på en meget varm uge var det et chok for os alle at øen viste sig fra den side.
Til mit store held var jeg helt klar til raceday og kunne slappe a og hvile, mens mange af de andre deltager lige skulle ud og se øen en gang til, for at tjekke cyklen og landevejene.
Så kom det ventede omskift i vejret og det blev varmt og næsten ingen vind tre dage før raceday, det var fint med varmen, men den med ingen vind var der vist kun dem der var der for første gang som Håbede/troede på, og som ventet kom vinden igen, det er jo - mas duro el mundo, som de siger i spanien, verdens hårdeste iron man, og det har helt sikkert noget med elementerne at gøre.
Der var ingen nerver på op til raceday og heller ikke om morgen på dagen, lidt mærkelig, men jeg følte mig klar og kunne ikke gøre mere end bare køre mit løb, og det var præsis min plan for dagen.
Svømmestarten var total sindssyg og et stort slagsmål frem til 2. bøje.
Fførst her kunne vi svømme nogenlunde og på anden omgang gik det okay og jeg kom op af vandet mere frisk end på de to tidligere race.
De 180k på cykel var en mental prøve ud over det sædvandelige, jeg kom ellers godt afsted og fandt hurtigt rytmen, men så kom den først punktering efter 20k og værdigfulde minutter gik, det tog nogen kilometer at finde rytmen igen og finde min puls og gennemsnits fart igen. Jeg fik hentede en del af de mange som kørte forbi mig i ildbjergene, jeg elsker at kører op af.
Ude ved La Santa by sad min familie og venner og heppede, det gir altid et extra pift, og jeg kørte mod den hårdeste del af ruten på nord øen, og det gik helt efter planen, efter Mirador del Rio var jeg sikker på nu skulle den bare køres hjem til pt. Del Carmen, men efter 130k kom punktering nummer to og jeg var ved at lave en "Bjarne Riis" og smide cyklen ind på lava marken.
Det gjorde jeg ikke og kom på cyklen igen.
Så da jeg endelig kom ind i Carmen var jeg nærmest lykkelig, og på trods at lidt mavepine, var jeg sikker på at jeg kunne løbe et maraton og måske i en god tid, for jeg havde holdt min plan hele dagen.
En af mine helt gode venner, Chris fra England som jeg har en lille fight med og den stod 1-1 i IM, sad lige over for mig i transision og vi løb ud sammen, vi løb de første 10k sammen (det er os på billedet) Chris sagde at det ikke var hans dag og at jeg bare skulle løbe, og det gjorde jeg og holdt mig 100 % til min maraton puls, og jeg var mere end lykkelig over min tid på løbet da jeg løb i mål.
Mine tider fra dagen var: swim 1:08:19 T1 07:40 bike 6:06:04 T2 07:13 run 3:37:19 total 11:06:33 det gav en samlet 218 pl ud af 1400 startende.
Mit mål var at komme under 11 timer og det lykkedes ikke, men jeg er stolt og glad for mit resultat i dette års jernmand og kommer helt sikkert igen næste år.
Jeg glæder mig til Roth sammen med så mange BTC"er, for det er kun triathleter der kender følesen.
KENNETH LYKKE
Det har endnu en gang været en fantastisk oplevelse at gense alle de mange mennesker som jeg kender, fra mine tidligere jernmands race og trænings ophold på øen, vi er " familie"
Der er så mange mennesker jeg gerne vil takke for deres del af min 3.
jernmand på Lanzarote - alle på Club La Santa, Pia på kontoret i Billund, Brian Pamperin, Kenneth Gasque, Morten fra lucys juicebar, murer Peter, Leon & Karina, Jesper Graff, Jens BTC, Jannie, Debbie fra Verde Mare, Rose og Terry, Mark fra Mama Africa, Maria og Steve fra pro bike shop som skal være forældre, jeg glæder mig til at komme tilbage og se lille Steve, og alle de mange atleter fra hele Europa og Danmark som jeg har lært at kende på øen gennem mine race der, og ikke mindst Anette og min børn Rikke & Anders.
Et stort tillykke til Danmarks to age Group vinder, Niels O Silkjær 35-39 og Bent Andersen 45-49,
Jeg var i den heldige sitiuation at komme afsted to uger før raceday. Jeg rejste alene derned den første uge og kunne fokusere 100 % på min sidste træning, og så gjorde det min trænings Forberedslse endnu bedre at Helle & Peter også var på Club La Santa og jeg kunne træne med klubbens sejeste athlet, og nyde Helle dejlige selskab - tunsind tak begge to.
Efter en uge kom Anette og alle de Danske deltager til den måske koldeste uge i maj nogensinde. Over på en meget varm uge var det et chok for os alle at øen viste sig fra den side.
Til mit store held var jeg helt klar til raceday og kunne slappe a og hvile, mens mange af de andre deltager lige skulle ud og se øen en gang til, for at tjekke cyklen og landevejene.
Så kom det ventede omskift i vejret og det blev varmt og næsten ingen vind tre dage før raceday, det var fint med varmen, men den med ingen vind var der vist kun dem der var der for første gang som Håbede/troede på, og som ventet kom vinden igen, det er jo - mas duro el mundo, som de siger i spanien, verdens hårdeste iron man, og det har helt sikkert noget med elementerne at gøre.
Der var ingen nerver på op til raceday og heller ikke om morgen på dagen, lidt mærkelig, men jeg følte mig klar og kunne ikke gøre mere end bare køre mit løb, og det var præsis min plan for dagen.
Svømmestarten var total sindssyg og et stort slagsmål frem til 2. bøje.
Fførst her kunne vi svømme nogenlunde og på anden omgang gik det okay og jeg kom op af vandet mere frisk end på de to tidligere race.
De 180k på cykel var en mental prøve ud over det sædvandelige, jeg kom ellers godt afsted og fandt hurtigt rytmen, men så kom den først punktering efter 20k og værdigfulde minutter gik, det tog nogen kilometer at finde rytmen igen og finde min puls og gennemsnits fart igen. Jeg fik hentede en del af de mange som kørte forbi mig i ildbjergene, jeg elsker at kører op af.
Ude ved La Santa by sad min familie og venner og heppede, det gir altid et extra pift, og jeg kørte mod den hårdeste del af ruten på nord øen, og det gik helt efter planen, efter Mirador del Rio var jeg sikker på nu skulle den bare køres hjem til pt. Del Carmen, men efter 130k kom punktering nummer to og jeg var ved at lave en "Bjarne Riis" og smide cyklen ind på lava marken.
Det gjorde jeg ikke og kom på cyklen igen.
Så da jeg endelig kom ind i Carmen var jeg nærmest lykkelig, og på trods at lidt mavepine, var jeg sikker på at jeg kunne løbe et maraton og måske i en god tid, for jeg havde holdt min plan hele dagen.
En af mine helt gode venner, Chris fra England som jeg har en lille fight med og den stod 1-1 i IM, sad lige over for mig i transision og vi løb ud sammen, vi løb de første 10k sammen (det er os på billedet) Chris sagde at det ikke var hans dag og at jeg bare skulle løbe, og det gjorde jeg og holdt mig 100 % til min maraton puls, og jeg var mere end lykkelig over min tid på løbet da jeg løb i mål.
Mine tider fra dagen var: swim 1:08:19 T1 07:40 bike 6:06:04 T2 07:13 run 3:37:19 total 11:06:33 det gav en samlet 218 pl ud af 1400 startende.
Mit mål var at komme under 11 timer og det lykkedes ikke, men jeg er stolt og glad for mit resultat i dette års jernmand og kommer helt sikkert igen næste år.
Jeg glæder mig til Roth sammen med så mange BTC"er, for det er kun triathleter der kender følesen.
KENNETH LYKKE