EM Holland 2009
Forskellen på fiasko og succes kan være sølle 6 sekunder!
Rapport fra EM på OL-distance i Holten, Holland den 4. juli 2009
BTC har som bekendt rigtig mange gode folk på langdistance, og de turer verden rundt for at få udfordringer.
Fire BTC-kvinder besluttede i løbet af vinteren, at vi ville tage turen til Holland for at køre EM på OL-distance for at få en ekstra dimension i træningen. Desværre måtte først Louise og senere også Charlotte og Emma melde fra, hvorefter jeg var alene om at fastholde målet.
Først 14 dage før stævnet blev startlisterne offentliggjort, og det viste sig, at der kun var tilmeldt 5 damer i min gruppe. Det var en stor skuffelse, selvom det selvfølgelig gjorde feltet overskueligt ;-) Heldigvis meldte Arne Bech sig frisk til deltagelse i sidste øjeblik. Han og konen, Alice, kom fra DM i Guldborgsund – har sommerhus i nærheden – mens Mogens og jeg startede ferien midt i ugen for at tage til Holten i Holland. Vi mødte Arne på parkeringspladsen ved hotellet, hvor han var ved at bære sit ultralydsudstyr ind. En fiberskade havde drillet i flere uger og skulle behandles!
På hotellet boede 7 danske age group deltagere og 3 ægtefæller. Hotellet lå i en naboby cirka 8 km fra Holten.
Fredag mødtes vi alle for at se på forholdene omkring stævnet, og vi startede med at svømme 750 m i Domelar-søen. Roligt vand og 21 grader = tæt på grænsen for brug af våddragt. Besked om dette blev lovet ved dagens info-møde, men der kom ingen afklaring. Derefter kørte vi alle i et par biler rundt for at besigtige cykelruten. Mogens og jeg havde taget cyklerne med, så vi kørte desuden dele af turen igennem på cykel.
Cykelruten bestod af 8 flade kilometer fra Domelar-søen indtil Holten. Teknisk tur gennem byen og derefter 8 km gennem et skovområde startende med ca 5 km op og 3 km ned. Tilbage igen, ind gennem byen og ud på op/ned-turene endnu en gang inden løbeskoene skulle findes inde i Holten. En meget krævende rute, som fordrede konstant fokus.
Løberuten var en nogenlunde flad rundstrækning, som skulle gennemføres 4 gange.
Efter grundigt check af ruterne tog alle til pastaparty i Holten og hjem til hotellet for at lade op og gøre klar til morgendagens strabadser.
Lørdag morgen blev løbeskoene først stillet i 2. skiftezone og konkurrenternes placering nøje bemærket. Derefter videre til svømmestart udenfor byen. Her blev det endelig oplyst at temperaturen havde sneget sig op over 22 grader = ingen våddragt. Vejret var varmt og det nye fine klubtøj virker lidt tungt at svømme i uden våddragt. Jeg startede derfor i badedragt og ville så tage den nye top på inden cykling. Dette var en fatal ”begynderfejl”, som jeg ser rigtig mange kvinder begå hvert år til kvindetri!! Svømningen gik ikke specielt godt, men det efterfølgende skifte var en katastrofe, da det nærmest er umuligt, at få en meget stram top med indbygget BH på en våd overkrop. Det tog en evighed, og jeg kom ud på cyklingen lige efter hollænder nr. 2. Hun kørte desværre fra mig i modvind ind til Holten. Hollænder nr. 1 havde 15 internationale titler og som sådan helt udenfor min rækkevidde. I min klasse var også en englænder (Scott), som er rigtig god svømmer, men normalt en ret langsom løber. Dermed havde jeg stadig en teoretisk chance for en podieplads, selvom sekundanten, Mogens kunne bekræfte, at jeg havde den lidet flatterende 4. og sidsteplads i klassen efter cykling.
Vanen tro gik de første tre km løb helt fint, men så kom trætheden væltende. Væskedepoter skulle absolut benyttes til at få en lille gåtur på hver af de sidste tre omgange. Mod slutningen af 3. omgang kunne jeg længere fremme skimte en blå bagdel med navnet xxxTT. Der var rigtig mange engelske deltagere, og de havde alle ens dragter med navn på. Jeg fattede lidt mod og fortsatte i eget tempo og indhentede stille og roligt englænderen, som desværre hed PRATT. Scott befandt sig stadig et sted forude! Jeg måtte ud på sidste omgang uden tillid til at placeringen kunne forbedres, men mindre end 400 meter før mål, kom endnu en blå bagdel til syne, og denne gang var navnet SCOTT!
Træthed og mismod blev øjeblikkeligt forvandlet til styrke og fart i benene. Hun blev passeret 100 meter før mål, og hendes vejrtrækning afslørede tydeligt, at hun ikke kunne optage forfølgelsen. Sølle 6 sekunder skilte os i mål! Jeg var selvfølgelig glad, men dog ikke tilfreds med indsatsen.
Arne måtte indkassere et gult kort fra en emsig official, fordi han ville skylle sine svømmebriller på et tidspunkt, som åbenbart ikke var passende. Svømning i søvand uden våddragt var heller ikke sagen, når al træning var foregået med brug af Pullbuoy. Endelig blev den afsluttende løbetur naturligvis stærkt præget af den genstridige fiberskade. På den måde undgik jeg imidlertid, at Arne overhalede mig, som det tidligere er sket. Tappert at du mødte op og gennemførte så flot på disse vilkår :-)
Lørdag aften spiste alle danske age group deltagere og supportere sammen og hyggede os på hotellet.
Søndag kørte eliten deres race, så der fik vi heppet på Jens Toft (52) og Helle Frederiksen (9) inden der var medaljeoverrækkelse. Derefter fortsatte ferieturen for BTC-folkene i Amsterdam.
Hele arrangementet var fantastik godt tilrettelagt. Holten by med kun 8000 indbyggere var 100% optaget af de mange forskellige konkurrencer, der blev afviklet over 3 dage. Der blev brugt 400 hjælpere, og de havde adskillige på venteliste for at bidrage til afviklingen. Det var 25. gang der blev afviklet tri-stævne i byen, og det er blevet større og større.
Alligevel har EM stævner åbenbart ikke den helt store appel, så måske skal det være VM, for at sikre mange deltagere i alle aldersklasse. Dette var opfattelsen hos den hollandske superstar, så hold øje med den internationale løbskalender og tag udfordringen når den kommer.
Mange TRI-hilsner
Gertie
Rapport fra EM på OL-distance i Holten, Holland den 4. juli 2009
BTC har som bekendt rigtig mange gode folk på langdistance, og de turer verden rundt for at få udfordringer.
Fire BTC-kvinder besluttede i løbet af vinteren, at vi ville tage turen til Holland for at køre EM på OL-distance for at få en ekstra dimension i træningen. Desværre måtte først Louise og senere også Charlotte og Emma melde fra, hvorefter jeg var alene om at fastholde målet.
Først 14 dage før stævnet blev startlisterne offentliggjort, og det viste sig, at der kun var tilmeldt 5 damer i min gruppe. Det var en stor skuffelse, selvom det selvfølgelig gjorde feltet overskueligt ;-) Heldigvis meldte Arne Bech sig frisk til deltagelse i sidste øjeblik. Han og konen, Alice, kom fra DM i Guldborgsund – har sommerhus i nærheden – mens Mogens og jeg startede ferien midt i ugen for at tage til Holten i Holland. Vi mødte Arne på parkeringspladsen ved hotellet, hvor han var ved at bære sit ultralydsudstyr ind. En fiberskade havde drillet i flere uger og skulle behandles!
På hotellet boede 7 danske age group deltagere og 3 ægtefæller. Hotellet lå i en naboby cirka 8 km fra Holten.
Fredag mødtes vi alle for at se på forholdene omkring stævnet, og vi startede med at svømme 750 m i Domelar-søen. Roligt vand og 21 grader = tæt på grænsen for brug af våddragt. Besked om dette blev lovet ved dagens info-møde, men der kom ingen afklaring. Derefter kørte vi alle i et par biler rundt for at besigtige cykelruten. Mogens og jeg havde taget cyklerne med, så vi kørte desuden dele af turen igennem på cykel.
Cykelruten bestod af 8 flade kilometer fra Domelar-søen indtil Holten. Teknisk tur gennem byen og derefter 8 km gennem et skovområde startende med ca 5 km op og 3 km ned. Tilbage igen, ind gennem byen og ud på op/ned-turene endnu en gang inden løbeskoene skulle findes inde i Holten. En meget krævende rute, som fordrede konstant fokus.
Løberuten var en nogenlunde flad rundstrækning, som skulle gennemføres 4 gange.
Efter grundigt check af ruterne tog alle til pastaparty i Holten og hjem til hotellet for at lade op og gøre klar til morgendagens strabadser.
Lørdag morgen blev løbeskoene først stillet i 2. skiftezone og konkurrenternes placering nøje bemærket. Derefter videre til svømmestart udenfor byen. Her blev det endelig oplyst at temperaturen havde sneget sig op over 22 grader = ingen våddragt. Vejret var varmt og det nye fine klubtøj virker lidt tungt at svømme i uden våddragt. Jeg startede derfor i badedragt og ville så tage den nye top på inden cykling. Dette var en fatal ”begynderfejl”, som jeg ser rigtig mange kvinder begå hvert år til kvindetri!! Svømningen gik ikke specielt godt, men det efterfølgende skifte var en katastrofe, da det nærmest er umuligt, at få en meget stram top med indbygget BH på en våd overkrop. Det tog en evighed, og jeg kom ud på cyklingen lige efter hollænder nr. 2. Hun kørte desværre fra mig i modvind ind til Holten. Hollænder nr. 1 havde 15 internationale titler og som sådan helt udenfor min rækkevidde. I min klasse var også en englænder (Scott), som er rigtig god svømmer, men normalt en ret langsom løber. Dermed havde jeg stadig en teoretisk chance for en podieplads, selvom sekundanten, Mogens kunne bekræfte, at jeg havde den lidet flatterende 4. og sidsteplads i klassen efter cykling.
Vanen tro gik de første tre km løb helt fint, men så kom trætheden væltende. Væskedepoter skulle absolut benyttes til at få en lille gåtur på hver af de sidste tre omgange. Mod slutningen af 3. omgang kunne jeg længere fremme skimte en blå bagdel med navnet xxxTT. Der var rigtig mange engelske deltagere, og de havde alle ens dragter med navn på. Jeg fattede lidt mod og fortsatte i eget tempo og indhentede stille og roligt englænderen, som desværre hed PRATT. Scott befandt sig stadig et sted forude! Jeg måtte ud på sidste omgang uden tillid til at placeringen kunne forbedres, men mindre end 400 meter før mål, kom endnu en blå bagdel til syne, og denne gang var navnet SCOTT!
Træthed og mismod blev øjeblikkeligt forvandlet til styrke og fart i benene. Hun blev passeret 100 meter før mål, og hendes vejrtrækning afslørede tydeligt, at hun ikke kunne optage forfølgelsen. Sølle 6 sekunder skilte os i mål! Jeg var selvfølgelig glad, men dog ikke tilfreds med indsatsen.
Arne måtte indkassere et gult kort fra en emsig official, fordi han ville skylle sine svømmebriller på et tidspunkt, som åbenbart ikke var passende. Svømning i søvand uden våddragt var heller ikke sagen, når al træning var foregået med brug af Pullbuoy. Endelig blev den afsluttende løbetur naturligvis stærkt præget af den genstridige fiberskade. På den måde undgik jeg imidlertid, at Arne overhalede mig, som det tidligere er sket. Tappert at du mødte op og gennemførte så flot på disse vilkår :-)
Lørdag aften spiste alle danske age group deltagere og supportere sammen og hyggede os på hotellet.
Søndag kørte eliten deres race, så der fik vi heppet på Jens Toft (52) og Helle Frederiksen (9) inden der var medaljeoverrækkelse. Derefter fortsatte ferieturen for BTC-folkene i Amsterdam.
Hele arrangementet var fantastik godt tilrettelagt. Holten by med kun 8000 indbyggere var 100% optaget af de mange forskellige konkurrencer, der blev afviklet over 3 dage. Der blev brugt 400 hjælpere, og de havde adskillige på venteliste for at bidrage til afviklingen. Det var 25. gang der blev afviklet tri-stævne i byen, og det er blevet større og større.
Alligevel har EM stævner åbenbart ikke den helt store appel, så måske skal det være VM, for at sikre mange deltagere i alle aldersklasse. Dette var opfattelsen hos den hollandske superstar, så hold øje med den internationale løbskalender og tag udfordringen når den kommer.
Mange TRI-hilsner
Gertie
