Roth
Sidste ondag besluttede fam. Rasmussen (junior) at tage ned og heppe på de
mange BTC´er som skulle deltage i Roth Ironman. Vi var så heldige at få
plads på hotellet, hvor Tom, Inge-Lise, Anette og Kenneth skulle bo.
Vi ankom sen fredag aften og brugte lørdagen til at tage en løbetur samt se stævneområderne og få et overblik over, hvor det var bedst at placere hele familien og den medbragte tvillingebarnevogn!
Søndag morgen kl.7.00 stod vi på broen med udsigt over svømningen i kanalen (der blev startet i forskellige heat) samt starten på cyklingen. Det var let overskyet og næsten ingen vind samt en temperatur på omkring 20gr. Perfekt for en ironman.
Helle var kommet i vandet kl. 6.20 og lidt over 1 time senere (super tid!!) kom hun ud på cykelturen. Vi mødte Christian (Barsøe) som vi dannet par med resten af dagen (rigtig hyggeligt).
Lidt efter lidt kom de alle BTC´erne ud på cyklen (det tog dog sin tid for Magelund´erne ;0). Det var tydeligt at se i ansigterne, hvem der havde glædet sig til at få svømingen overstået...
Inden længe mødtes alle de medrejsende BTC "fans" på broen og fik en lille hyggesludder samt fik koordineret, hvor vi kunne mødes på løberuten. Vi fik løbende meldinger fra Jørgen, der fulgte med i Danmark foran computeren og sendt os mellemtider undervejs, hvilket var rigtig godt, fordi vi ikke havde de nøjagtige tider pga forskudt start og manglede derfor det forkromede overblik.
Vores lille "cheerleadergruppe" stillede sig på toppen af en lille bakke ved 80km, hvor vi kunne slå "lejr" med tæppe, barnevogn og 2 børn. Og her mødte vi Connie og Susanne, som gav Sophie en "skralle", så hun kunne larme endnu højere, når vi skulle heppe. Den brugte hun flittig resten af dagen (og det var maange timer!).
Helle kom forbi som den første og så rigtig godt ud. Efterfølgende kom Antonio, Kenneth, Tom, Steen og så kom Michael med den førende elite herre "på hjul", som var på sin sidste runde (90km foran!). Så kom Irina, Klaus og Henrik "rubberduck" som alle så ud til at have det godt. Et stykke tid senere kom Kent op til os og stoppede næsten op for at høre om lillebror havde overlevet svømmeturen...og 5 min efter kom Per glad og tilfreds - det kørte bare...
Et par timer senere kom der atter BTC´er på ruten ved 160km. Helle kom igen først og så glad men lidt mærket ud, mens Kenneth kørte med overskud. Så kom en meget træt Antonio med tungen ud af munden, efterfulgt af Steen som kørte stabilt og viste stort overskud (også til at vinke til fotografen Peter).
Vi blev nødt til at forlade cykelruten for at kunne nå at se løbet. Der var 10km til Roth, hvor marathon forgik. Og med al oppakning, så tager det tid at "flytte".
Vi stillede os ved 4km/21km skiltet, hvor der blev løbet ud og hjem i et loop. Her fik vi selskab af Anette og Inge-lise, der indtil nu havde kørt rundt og heppet på deres "mænder" på lejet cykler. Vores 2 piger faldt i søvn i barnevognen i næsten 2 timer, så ørerne fik lidt tiltrængt ro fra "skrallen" ;0)
Ved 4km så alle BTC´er godt ud på nær "Rubberduck", som ikke havde kunne køre på sin puls på cyklen pga. defekt pulsur. Han var presset og urolig for, om han havde kørt over evne og det derfor kunne gå hen og blive et hårdt marathon.
Der gik et stykke tid før vi så Magelund brødrene. Først kom Kent, som så ud til at måtte kæmpe lidt og 2 minutter efter kom Per i fin stil og så ud til at kunne indhente brormand inden længe.
Vi så også Klaus Grand fra Alot, som så lettet ud over, at han endelig var i gang med løbeturen samt Ole Hansen (Peter og Thomas´ trejde mand på adventure race sidste år) som altid ser bomstærk ud.
Da vi stod med vores dannebro måtte vi jo også heppe på de mange danskere, som kom forbi os. Der var på startnummer både navn og nationalitet (flag), så hvis vi ikke nåede at se danskerne så heppede de på os og dannebro (utroligt så nationalitiske folk bliver ved sport :-)
Ved halv marathon kommer Helle igen som første BTC´er. Hun så lidt mærket ud men holdt stadig fint tempo.
Kenneth kom forbi rank og tilfreds. Det kørte efter planen... Han lugtede muligheden for at nå en sluttid under 10 timer.
Antonio kom med åben tridragt og tungen langt ud af munden. Han så ud til at være mærket af den lange dags strabasser. Kort tid efter kom Steen i flot tempo og stadig overpå og med "god moral". Han virkede til at have en super dag, men lige i hælene havde han Michael, som også havde en god dag og så ud til at have et godt løb. (Jørgens mellemtider fortalte, at der var 7 minutter mellem Michael og Steen). Om det gav krudt i benene til begge vides ikke, men ved vendepunkterne mødtes de og kunne fornemme afstanden.
Klaus kom forbi og så ligeså stabil ud. Han havde stadig glimt i øjet og var klar til den sidste og hårdeste del af ironman´en. Han så ud til at holde sin planlagte sluttid omkring 11.15.
Vi havde planlagt at flytte til næste knudpunkt (21,5km/38km), men inden da kom Irina i fin stil, smilende og glad over at se kendte ansigter. Ingen tegn på krise.
Vi kiggede længe efter Tom og Henrik, og kunne i mellemtiden se de andre komme tilbage fra sidste loop og mod de 38km, hvor vi nu stod. Vores piger var vågne, så der var stor opbakning og gang i "skrallen" igen!
Til stor glæde for os alle (nok mest Inge-Lise) kom Tom gående hen til sin kone og sagde, at han ikke var skadet og skulle nok gennemføre ironmanen men i sit eget "tempo".
Kenneth kom først ved 38km og tiden var stadig til under 10 timer. Til stor glæde for Kenneths største (og nok yngste) fan Sophie, holdt han et stabilt tempo og så glad og tilfreds ud.
En træt Henrik kom løbende ved 21,5km. Han viste godt, at der var lang vej hjem og der skulle kæmpes men ingen overvejelser om at droppe ud - thats the ironman spirit!
Et sykke tid efter kommer en træt men smilende Helle, der var meget glad for, at der kun var 4 km hjem. Antonio så også ud til at være presset ved de 38km og kæmpede sig forbi os men havde dog overskud til et lille smil. Steen kom løbende igennem væske stationen og en glædestrålende Christian løb ham i møde med dannebro for at heppe farmand det sidste stykke. Det gav vist lidt ekstra kræfter at se sin søn, for også han var ved at være træt og smilet var lidt sammebidt.
Per kom forbi på den anden side af vejen og så stadig stabil ud og havde den karakteristiske Magelund løbestil. Peter løb lidt med ham og Per fortalte, at nu begyndte det at gøre ondt alle steder, men at han ville kæmpe sig igennem sin første ironman.
Den sidste BTC´er vi nåede at se på ruten ved 38km var Michael, han kom 7 minutter efter Steen og så træt ud men stadig i fint tempo. (hvad vi ikke viste var, at han 100m efter os rundt i et sving falder og når ikke at tage fra med hænderne. Han brækker en fortand og næsen er muligvis brækket. Han løber forblødt i mål, stadig i en super flot tid! - hvilken fighter.. en sand ironman)
Vi går de 4km til målzonen for at få lidt mad og lykønske vores klubkammerater. Mens Peter henter mad møder Helle en meget træt Antonio, som ryster og er ikke helt sig selv. Men heldigvis ser vi ham en time senere, hvor han har fået noget mad og drikke og er meget mere frisk.
Vi snakker med Connie og Susanne, som står med en kold fadøl. De ved godt, at der går lang tid før deres dag slutter. De havde set Kent ved 21km og han ville gå i mål.
Vi ser Klaus komme i mål i flot tid samt en meget træt men løbende "rubberduck" kæmpe sig i mål..
Lidt efter støder vi på Christian og en meget glad Steen, som har slået PR. Sammen finder vi Kenneth som også stråler over sin tid under 10 timer samt en meget træt formand.
Efter lidt hyggesnak begynder regnen at tage til, så vi vender barnevognen mod udgangen af stævneområdet, men bliver stoppet af en stor smilende ironman debutant Per, som giver en kæmpe kram og fortælle, hvor godt det hele gik. Han havde troet, at han skulle være 14timer om ironman´en, men gjorde det super på ca. 12½time.
Vi gik til bilen i regnvejr, klokken var blevet lang over pigernes sengetid. Men sikken en dag vi alle havde haft.
Selv om Roth Ironman ikke er den mest tilskuer venlige, så er det altid en kæmpe oplevelse af være en del af så stort et stævne samt at se tyskernes grundighed og tjek på tingene. Selv Peter synes det var en oplevelse at være tilskuer - selv om det nok træk i benene for at komme med i aktion... det må være næste år i København!
Et kæmpe stort tillykke fra os alle 4 til alle Jer seje BTC´er.
På hele familiens vegne
Helle og Peter
Vi ankom sen fredag aften og brugte lørdagen til at tage en løbetur samt se stævneområderne og få et overblik over, hvor det var bedst at placere hele familien og den medbragte tvillingebarnevogn!
Søndag morgen kl.7.00 stod vi på broen med udsigt over svømningen i kanalen (der blev startet i forskellige heat) samt starten på cyklingen. Det var let overskyet og næsten ingen vind samt en temperatur på omkring 20gr. Perfekt for en ironman.
Helle var kommet i vandet kl. 6.20 og lidt over 1 time senere (super tid!!) kom hun ud på cykelturen. Vi mødte Christian (Barsøe) som vi dannet par med resten af dagen (rigtig hyggeligt).
Lidt efter lidt kom de alle BTC´erne ud på cyklen (det tog dog sin tid for Magelund´erne ;0). Det var tydeligt at se i ansigterne, hvem der havde glædet sig til at få svømingen overstået...
Inden længe mødtes alle de medrejsende BTC "fans" på broen og fik en lille hyggesludder samt fik koordineret, hvor vi kunne mødes på løberuten. Vi fik løbende meldinger fra Jørgen, der fulgte med i Danmark foran computeren og sendt os mellemtider undervejs, hvilket var rigtig godt, fordi vi ikke havde de nøjagtige tider pga forskudt start og manglede derfor det forkromede overblik.
Vores lille "cheerleadergruppe" stillede sig på toppen af en lille bakke ved 80km, hvor vi kunne slå "lejr" med tæppe, barnevogn og 2 børn. Og her mødte vi Connie og Susanne, som gav Sophie en "skralle", så hun kunne larme endnu højere, når vi skulle heppe. Den brugte hun flittig resten af dagen (og det var maange timer!).
Helle kom forbi som den første og så rigtig godt ud. Efterfølgende kom Antonio, Kenneth, Tom, Steen og så kom Michael med den førende elite herre "på hjul", som var på sin sidste runde (90km foran!). Så kom Irina, Klaus og Henrik "rubberduck" som alle så ud til at have det godt. Et stykke tid senere kom Kent op til os og stoppede næsten op for at høre om lillebror havde overlevet svømmeturen...og 5 min efter kom Per glad og tilfreds - det kørte bare...
Et par timer senere kom der atter BTC´er på ruten ved 160km. Helle kom igen først og så glad men lidt mærket ud, mens Kenneth kørte med overskud. Så kom en meget træt Antonio med tungen ud af munden, efterfulgt af Steen som kørte stabilt og viste stort overskud (også til at vinke til fotografen Peter).
Vi blev nødt til at forlade cykelruten for at kunne nå at se løbet. Der var 10km til Roth, hvor marathon forgik. Og med al oppakning, så tager det tid at "flytte".
Vi stillede os ved 4km/21km skiltet, hvor der blev løbet ud og hjem i et loop. Her fik vi selskab af Anette og Inge-lise, der indtil nu havde kørt rundt og heppet på deres "mænder" på lejet cykler. Vores 2 piger faldt i søvn i barnevognen i næsten 2 timer, så ørerne fik lidt tiltrængt ro fra "skrallen" ;0)
Ved 4km så alle BTC´er godt ud på nær "Rubberduck", som ikke havde kunne køre på sin puls på cyklen pga. defekt pulsur. Han var presset og urolig for, om han havde kørt over evne og det derfor kunne gå hen og blive et hårdt marathon.
Der gik et stykke tid før vi så Magelund brødrene. Først kom Kent, som så ud til at måtte kæmpe lidt og 2 minutter efter kom Per i fin stil og så ud til at kunne indhente brormand inden længe.
Vi så også Klaus Grand fra Alot, som så lettet ud over, at han endelig var i gang med løbeturen samt Ole Hansen (Peter og Thomas´ trejde mand på adventure race sidste år) som altid ser bomstærk ud.
Da vi stod med vores dannebro måtte vi jo også heppe på de mange danskere, som kom forbi os. Der var på startnummer både navn og nationalitet (flag), så hvis vi ikke nåede at se danskerne så heppede de på os og dannebro (utroligt så nationalitiske folk bliver ved sport :-)
Ved halv marathon kommer Helle igen som første BTC´er. Hun så lidt mærket ud men holdt stadig fint tempo.
Kenneth kom forbi rank og tilfreds. Det kørte efter planen... Han lugtede muligheden for at nå en sluttid under 10 timer.
Antonio kom med åben tridragt og tungen langt ud af munden. Han så ud til at være mærket af den lange dags strabasser. Kort tid efter kom Steen i flot tempo og stadig overpå og med "god moral". Han virkede til at have en super dag, men lige i hælene havde han Michael, som også havde en god dag og så ud til at have et godt løb. (Jørgens mellemtider fortalte, at der var 7 minutter mellem Michael og Steen). Om det gav krudt i benene til begge vides ikke, men ved vendepunkterne mødtes de og kunne fornemme afstanden.
Klaus kom forbi og så ligeså stabil ud. Han havde stadig glimt i øjet og var klar til den sidste og hårdeste del af ironman´en. Han så ud til at holde sin planlagte sluttid omkring 11.15.
Vi havde planlagt at flytte til næste knudpunkt (21,5km/38km), men inden da kom Irina i fin stil, smilende og glad over at se kendte ansigter. Ingen tegn på krise.
Vi kiggede længe efter Tom og Henrik, og kunne i mellemtiden se de andre komme tilbage fra sidste loop og mod de 38km, hvor vi nu stod. Vores piger var vågne, så der var stor opbakning og gang i "skrallen" igen!
Til stor glæde for os alle (nok mest Inge-Lise) kom Tom gående hen til sin kone og sagde, at han ikke var skadet og skulle nok gennemføre ironmanen men i sit eget "tempo".
Kenneth kom først ved 38km og tiden var stadig til under 10 timer. Til stor glæde for Kenneths største (og nok yngste) fan Sophie, holdt han et stabilt tempo og så glad og tilfreds ud.
En træt Henrik kom løbende ved 21,5km. Han viste godt, at der var lang vej hjem og der skulle kæmpes men ingen overvejelser om at droppe ud - thats the ironman spirit!
Et sykke tid efter kommer en træt men smilende Helle, der var meget glad for, at der kun var 4 km hjem. Antonio så også ud til at være presset ved de 38km og kæmpede sig forbi os men havde dog overskud til et lille smil. Steen kom løbende igennem væske stationen og en glædestrålende Christian løb ham i møde med dannebro for at heppe farmand det sidste stykke. Det gav vist lidt ekstra kræfter at se sin søn, for også han var ved at være træt og smilet var lidt sammebidt.
Per kom forbi på den anden side af vejen og så stadig stabil ud og havde den karakteristiske Magelund løbestil. Peter løb lidt med ham og Per fortalte, at nu begyndte det at gøre ondt alle steder, men at han ville kæmpe sig igennem sin første ironman.
Den sidste BTC´er vi nåede at se på ruten ved 38km var Michael, han kom 7 minutter efter Steen og så træt ud men stadig i fint tempo. (hvad vi ikke viste var, at han 100m efter os rundt i et sving falder og når ikke at tage fra med hænderne. Han brækker en fortand og næsen er muligvis brækket. Han løber forblødt i mål, stadig i en super flot tid! - hvilken fighter.. en sand ironman)
Vi går de 4km til målzonen for at få lidt mad og lykønske vores klubkammerater. Mens Peter henter mad møder Helle en meget træt Antonio, som ryster og er ikke helt sig selv. Men heldigvis ser vi ham en time senere, hvor han har fået noget mad og drikke og er meget mere frisk.
Vi snakker med Connie og Susanne, som står med en kold fadøl. De ved godt, at der går lang tid før deres dag slutter. De havde set Kent ved 21km og han ville gå i mål.
Vi ser Klaus komme i mål i flot tid samt en meget træt men løbende "rubberduck" kæmpe sig i mål..
Lidt efter støder vi på Christian og en meget glad Steen, som har slået PR. Sammen finder vi Kenneth som også stråler over sin tid under 10 timer samt en meget træt formand.
Efter lidt hyggesnak begynder regnen at tage til, så vi vender barnevognen mod udgangen af stævneområdet, men bliver stoppet af en stor smilende ironman debutant Per, som giver en kæmpe kram og fortælle, hvor godt det hele gik. Han havde troet, at han skulle være 14timer om ironman´en, men gjorde det super på ca. 12½time.
Vi gik til bilen i regnvejr, klokken var blevet lang over pigernes sengetid. Men sikken en dag vi alle havde haft.
Selv om Roth Ironman ikke er den mest tilskuer venlige, så er det altid en kæmpe oplevelse af være en del af så stort et stævne samt at se tyskernes grundighed og tjek på tingene. Selv Peter synes det var en oplevelse at være tilskuer - selv om det nok træk i benene for at komme med i aktion... det må være næste år i København!
Et kæmpe stort tillykke fra os alle 4 til alle Jer seje BTC´er.
På hele familiens vegne
Helle og Peter